Har du hørt om Vagus-nerven?

Vores vigtigste (og længste) nervebane forbinder alle vores organer og er en slags kaptajn for det parasympatiske nervesystem (der sikrer at vi får ro, sund fordøjelse og restituiton). I dette kursus, der strækker sig over 6 uger, får du følgende:

  • Gennem en række video-moduler med overskuelige og spiselige bidder, får du en grundig indføring i alt, der er vigtigt at vide omkring Vagus-nerven (fra begynder til ekspert).

  • I fire uger træner vi hver morgen kl. 7-7.15 online i en lukket Facebookgruppe forskellige vejrtrækningsøvelser, der aktiverer og stimulerer vagus-nerven.

  • Hver uge er der en bonus, hvor en gæst kigger forbi kurset og giver alternative øvelser, vinkler og hjælpemidler til at styrke og støtte nervesystemet.

  • Undervejs i kurset vil der også komme en række Q&A (spørgsmål og svar), hvor du kan få hjælp, støtte og mulighed for dialog omkring kursets indhold og øvelser.

Vagus, velvære og vejrtrækning - kursets opbygning

  • Uge 42

    HVAD ER VAGUS-NERVEN: Velkomst i Facebookgruppen og adgang til en række video-lektioner med teoretisk baggrundsviden, deep-dives og konkrete tips og værktøjer til at simulere, aktivere vagus-nerven og løfte dens 'tone'.

  • Uge 43-46

    VI TRÆNER METODERNE: Morgenpusterum alle hverdage fra 7.00-7.15 (kan ses på replay. Sessioner med Q&A (spørgsmål og svar). Hver uge en bonus-gæstelærer/ekspert med viden om / øvelser til vagus-nerven.

  • Uge 47

    AFSLUTNING, OPSAMLING og en bonus-undervisning, hvor vi aktiverer vagus-nerven gennem sang og stemme. Du har hele denne uge til at se de videoer og undervisning, du måtte mangle.

Få ro på dit nervesystem

Ved både at forstå teorien bag OG lave de praktiske øvelser til at styrke vagus-nervens tone, får du mulighed for mere overskud, bedre balance og større kontakt med dig selv og din krop.

BONUS-MATERIALE

Ud over undervisning i Vagus-nerven og daglige pusterum får du:

  • Ugens gæst

    Fem fantastisk dygtige damer står klar i kulissen med forskellige spændende vinkler på både teoretiske værktøjer og praktiske øvelser. Hver uge i løbet af kurset får vi en spændende gæst!

  • (Q&A) Spørgmål og svar

    Under hele forløbet er der mulighed for at stille spørgsmål og kommentere på kursets indhold og undervisning. Vi samler op hver uge med en lille Q&A-session, så hver en sten kan blive vendt.

  • Fællesskab i gruppen

    I hele forløbet fra uge 42 til og med uge 47 har vi vores faste samlingssted i en lukket, tryg og fortrolig Facebook-gruppe. Det betyder alverden, at vi laver øvelserne og hygger os samtidig.

BONUS: Mød disse dygtige eksperter

Læs mere her om de 5 gæstelærere:

Cecilie Hundstrup Brodersen

Professionel Pædagog

Vi har netop optaget en forrygende, lattermild og indholdsrig kaffesamtale om blandt andet arousal, tilknytning, mentalisering, omsorg og tryghed. Et dybt kig i pædagogens værktøjskasse. Det bliver lagt op i kurset onsdag d. 19/10 med grundig indføring i, hvordan vi kan møde vores indre barn og være en god og omsorgsfuld voksen for os selv!

Lene Jespersen

Kinesiolog & Vejleder i æteriske olier

Lene Jespersen er kinesiolog og arbejder med bl.a. kæbe-reset og doterra-olier. Hun er ekspert i akupressur-punkter, vi kan påvirke gennem healing, olier, lyd og sang for at stimulere og aktivere nervesystemet - og anbefaler også forskellige olier til at supplere. Vi får gode øvelser til kæbe-spændinger, undervisning og en samtale med masser af konkrete anvisninger, som deles med kurset i næste uge. Glæd dig!

Anitta Vuijk

Meditationsvejleder

Jeg fortalte om Anitta for snart et år siden, hvor hende og jeg sammen med en gruppe lavede online nydelses-julekalender. Anitta Vuijk (udtales Føjk) er meditationsvejleder og psykoterapeut og skaber et helt fantastisk og omsorgsfuldt rum, hvor man kan falde til ro og lære at skabe en tryg stund med sig selv. I Vagus-nerve-kurset får du guidede meditationer med hende, der beroliger hele systemet.

Marianne Køpke

Livsmentor og ekspert i selvledelse

Du skal også en tur i skoven med Marianne. Marianne Køpke er livsmentor og arrangerer blandt andet luksus-vandreture i et mega-fedt koncept, hvor naturen, motion og fællesskab skaber rum til samtaler, oplevelser og nærvær. Naturen påvirker vores nervesystem helt dybt inde - se bare det japanske koncept "skovbadning". Det skal Marianne fortælle os meget mere om i sin undervisning, der også sætter fokus på at få gode vaner.

Ann Sofie Bækgaard

Yoga og skaber af 'Klub Vild'

Endelig skal vi på måtten med Ann Sofie. Ann Sofie Bækgaard er meget dygtig og erfaren yoga-lærer, der lige nu arbejder på et spændende online projekt med kvinder før, under og efter overgangs-alderen (Klub Vild). Vi er så heldige at få besøg af Ann Sofie, hvor hun skal give os både gode betragtninger om vagus-nerven og øvelser, der lige passer til.

Underviser

Åndedrætsterapeut, stemmetræner og korleder

Janne Wind

Siden december 2019 har Janne Wind online faciliteret undertone vokalmeditation, kor/fællessang og guidet vejrtrækning med tusindvis af deltagere. Kursisterne lærer selvberoligelse, opnår større nærvær, bedre kontakt til kroppen, dybere søvn, højere energi, daglig mental egenomsorg og øget trivsel.

Janne Wind er under uddannelse hos Stephen Porges (forskeren bag den Polyvagale Teori) i nervesystemet, selvberoligelse og samregulering. Hun er uddannet praktisk parterapeut hos Maj Wissmann, åndedrætsterapeut hos SOURCE Breathwork og lydhealer hos Githa Ben David. Siden 2002 har Janne suppleret op med en række kurser og efteruddannelser på blandt andet Omega Institute i New York, Embodyment i London, Regressionsterapi i San Diego, Breathwork-workshops i Island og Bali med fokus på åndedrættet, vejrtrækning og lydhealing.

Derudover er hun uddannet sanger fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og har arbejdet som korleder, sanger og underviser hele sit liv.

Janne leder "pusterummet" på Facebook hvor 2200+ deltagere får viden om og øvelser for krop, sind og ånd, og derudover er hun korleder for blandt andet Danmarks største kor med hundredvis af sangere i ODEON, Odense.

Foråret 2024 udkommer hendes næste store udgivelse, nemlig bogen: "Må jeg låne dit nervesystem".

Noget du mangler information omkring?

  • Hvordan foregår kurset?

    Al undervisning foregår online. Du får frem til og med uge 47 adgang til en række videoer med undervisning fra Janne Wind og en række gæstelærere. Videoerne ligger i en lukket Facebook-gruppe, hvor du kan se dem når som helst og frem til 30. november 2022.

  • Skal jeg se undervisningen live?

    Hver morgen fra 7.00-7.15 i uge 43-46 er der morgen-pusterum med øvelser. Disse kan ses live (du har ikke billede eller lyd på selv, men følger sendingen i Facebook-gruppen). Hvis du ikke har mulighed for at være med live, kan du i hele kursusforløbet se også livesendinger når som helst på replay.

  • Jeg ved en del om vagus-nerven på forhånd - er dette kursus også for mig?

    I løbet af dette kursus kommer vi fra det helt basale omkring nervesystemet og derefter temmelig dybt rundt i krogene omkring noget af det nyeste forskning om poly-vagale teorier og bredere forståelse. Med gæstelærere og andre bonusser - samt hele den praktiske del af kurset og øvelserne, er der rig mulighed for enten at få repeteret eller fordybet sin viden om nervesystemet.

  • Hvor længe kan jeg se undervisningen?

    Du har adgang til videoer, live-sendinger og Q&A helt frem til kursets afslutning d. 30. november. Du har altså god tid til at repetere øvelserne eller tage de sidste noter inden decembers juleræs sætter ind.